Hvem står bag DroneSkud?
DroneSkud er et datterselskab til Create Media ApS, som varetager alle droneopgaver for en bred vifte af vores kunder.
Vi har en passion for at skabe flotte og levende billeder fra et helt andet perspektiv.
Mit navn er Kristoffer Hauervig Frederiksen. Jeg arbejder til dagligt i film- og tv miljøet som fotograf og klipper. Jeg er uddannet film og TV-fotograf/klipper fra Medieskolerne i Viborg, og på baggrund af uddannelsen og mange års erfaring som fotograf og klipper på bla. DR, TV2 og TV SYD, så tilbyder jeg professionelle produktioner af droneoptagelser.
Min store passion er helt klart at producere film og tv. Jeg har fået øjnene op for det perspektiv man kan få, ved at benytte sig af en drone. Man kan se tingene fra nye højder, og man kan få nogle kreative skud, som kan sætte et stor præg på den film man er i gang med at lave, eller lige det ekstra krydderi til nyhedsindslaget.
Jeg er certificeret dronepilot hos Trafik- og Byggestyrelsen
Jeg er certificeret dronepilot fra Trafik- og Byggestyrelsen til flyvning med drone i bymæssig bebyggelse. Hvad betyder det for dig? Det betyder at jeg har den lovpligtige godkendelse til flyvning i bymæssig bebyggelse, og at jeg har en ansvarsforsikring på min drone. Under uddannelsen til dronepilot, har jeg fået et større indblik i, hvad der skal til for at opretholde en høj sikkerhed ved droneflyvning. Det er din garanti for at sikkerheden er i top, og at vi leverer dine luftfotos og dronevideoer på lovlig vis.
Men hvorfor skal du vælge DroneSkud?
Du skal vælge DroneSkud hvis du ønsker en passioneret dronepilot, som har mange års erfaring i, at producere professionelle film og tv-indslag, og derfor ved jeg hvad der skal til, for at sikre de bedste billeder. Når jeg flyver med drone, tænker jeg meget over hvordan jeg kan få de flotteste billeder, til den opgave jeg er ude på. Jeg arbejder med video til dagligt, og derfor vil det være helt naturligt at kunne levere flotte billeder til mine kunder.
Private- og erhvervs opgaver
Hos DroneSkud løser jeg mange former for foto- og videoprojekter til dig eller din virksomhed. Ønsker du overflyvning af dit private hjem, så du kan se hvordan huset og haven ser ud fra oven, og måske får det lavet som et stort billede til stuen? Er du landmand, og ønsker et billede eller en lille video af din gård, så er DroneSkud noget for dig.
Måske har din virksomhed en eventdag og ønsker fotos og video fra oven, eller et gruppefoto fra firmaets hovedkvarter? Så kan du benytte DroneSkud til netop den opgave.
Jeg laver mange forskellige opgaver for både private og erhvervskunder, og det er kun fantasien der sætter grænser. Så ønsker du et uforpligtende tilbud på en produktion af foto eller video, så kontakt DroneSkud, og jeg vil lave et godt tilbud til dig eller din virksomhed.
Dronevideo
En dronevideo kan bruges til mange ting. Et sammenklip af flotte billeder af din virksomhed, event, produkt eller lign. Men det kan også være elementer i en stor video. Med en drone er der mulighed for at lette on location, og komme meget tæt på et objekt. Under flyvningen vil der være mulighed for at kigge over skulderen, så du undervejs kan se hvad der bliver produceret, og måske komme med justeringer og ønsker. På den måde får du et mere fleksibelt produkt, da du selv kan være med til at sætte et præg på produktionen.